Lidt nyt fra EM

2012-01-16

Lidt nyt fra EM

Efter en god afsked med 13 dages tid, fik vi os en god afsked med Hotel Scandic i Århus.

Scandic

Det hele begyndte godt med et fly fra billund til Beograd på små 2 timer. Derefter stod den på let træning i hallen, som vi også spiller de 3 første kampe i. Hallen er en anelse gammeldags, men ganske udemærket.

 

Pressemødet senere på dagen var fremmødt af diverse danske journalister, som sædvanligvis skal forsøge at fiske noget spændende frem af os.

Aftenen gik på at falde til ro på værelserne og selvfølgelig prøve om tingene fungerer. Internettet virker okay. Det er i det mindste trådløst på hele hotellet og det virker til Twitter og hvad man nu går på af sociale medier.

Kim luftskipper

Jeg har traditionen tro taget min PS3 med til lasse Svan og mit værelse, så der skal selvfølgelig games lidt FIFA under slutrunden, når der er tid og overskud til det.

 

 

Andre aftener bruger vi også meget tid med vores kortspil "21", hvor man må sige at vi allerede har fundet en vinder (mig) og en taber (Nicolaj Markussen)..;)

 

FIFA

 

Kampen

Så kom den endelig. Vores første kamp mod Slovakiet, som vi alle havde ventet i spænding på. Det startede halvskidt med at vi kom efter med 1 til 2 mål og vi var ikke rigtig i gear. Vi kom heldigvis op i slutningen af første halvleg og kunne gå til pause med en føring på 3 mål. Anden halvelg forløb stille og roligt, vi var stadig ikke kommet derop hvor vi selv gerne ville. Men formåede hele tiden at holde dem på afstand og kunne fortjent gå fra første EM kamp med 2 point og +5 i målscore.

Det var alt for nu. Nu vil vi lade op til den vigtigste kamp i turneringen. Serbien venter og vi skal spille op til vores bedste, hvis vi skal vinde!

 

Niklas Landin